Casa Bella Vista
Villecchia - Lunigiana - Toscana
Restaureret landsbyhus til fire personer

Ferieboligen er beliggende i den lille middelalderlandsby Villecchia, som er fra 1700-tallet, og som putter sig idyllisk på en skovbeklædt bjergskråning 440 m over havets overflade. Byen har omkring 20-25 fastboende indbyggere. Huset har en stor terrasse med en fantastisk udsigt over landsbyen og de omkringliggende bjerge og skråninger. 

Der er to barer, en restaurant og en lille købmand ca. 1 km. ned ad vejen i nabobyen Villa, og byen Tresana med dets borg ligger kun et par minutters kørsel fra Villecchia.

Den italienske riviera, som starter ved Marina di Carara, ligger ca. 40 km fra Villecchia, og alle Toscanas berømte byer som f.eks. Firenze, Lucca, Pisa, Sienna, La Spezia og Genova kan besøges på en dagsudflugt. 

Når man kommer ind ad husets indgangsdør, kommer man ind i spisestuen. Herfra kan man komme videre ind i opholdsstuen, hvor der er et stort ildsted, en sofa, to lænestole og et sofabord. Fra opholdsstuen er der adgang til terrassen med  vidunderlig udsigt over landsbyens hustage. Mellem spisestuen og opholdsstuen - og med adgang fra begge, ligger køkkenet med alt nødvendigt køkkenudstyr, køleskab med fryser, gasblus og kombimicroovn.

Fra opholdsstuen går en trappe op til 1. sal, hvorfra der er adgang til soveværelserne og badeværelset.

Det store solrige soveværelse har dobbeltseng, garderobeskabe, to sengeborde og en kommode. 

Gæsteværelset har indbyggede skabe og en indbygget seng, som kan trækkes ud og blive til en behagelig dobbeltseng. Når sengen ikke er i brug, kan den bruges som sofa. Fra gæsteværelset kan man gå ud på den øverste balkon, hvorfra man kan kigge ud over hele landsbyen, dalen og de omkringliggende bjerge og bakker. 

På 1. sal ligger også det store badeværelse, som har WC, bidet, karbad og stor brusekabine. På badeværelset er der også en vaskemaskine.

Der er havemøbler - 4 stole, spisebord og 2 solvogne - til brug på terrassen, og der er også en Weber kuglegrill til rådighed for vores gæster.

Huset har indlagt centralvarme, som kan tændes i de kølige måneder. Huset kan derfor også bruges om vinteren. Kun godt en times kørsel fra Villecchia ligger et populært skiområde.

Biler kan parkeres tæt fra huset, hvorefter man skal gå de sidste 50 meter frem til huset.

Huset er ideelt for dem, som ønsker en ferie med mulighed for afslapning i fredelige og rolige omgivelser, men samtidig ønsker at opleve Toscanas kultur, natur, mad og ikke mindst vin.

Priser fra 3.000 kr. pr. uge ekskl. el, gas og vand.


Kontakt:

Helle Wendelboe & Flemming Frejlev 
LARSEN
Tlf. +45 45 81 84 00 - mobil +45 20 21 02 00
www.husitoscana.dk - e-mail: casabellavista@husitoscana.dk

Casa Bella Vista - et restaureret landsbyhus til fire personer

Terrassen med vidunderlig udsigt over byen Udsigten fra den øverste balkon
Det store lækre badeværelse Gæsteværelset med udtrækssengen
Det flotte veludstyrede køkken Det solrige soveværelse med dobbeltseng
Spisestuen Den komfortable opholdsstue med kamin