Gasvandvarmer
Sådan betjenes gasvandvarmeren

Gasvandvarmeren er placeret på badeværelset - se billede.

                       

Der ligger en betjeningsvejledning til gasvandvarmeren på badeværelset.

Gasvandvarmeren tændes ved at trykke på knappen yderst til højre. [0 1] Formentlig er den allerede tændt. 1= tændt - 0= slukket. Se billede herunder.

               


NB: Hvis der ikke kommer gas op til gasvandvarmeren, kan det være, at en ventil i den udvendige gasmåler er lukket. Se løsningen på dette problem i mappens punkt 3: Sådan åbnes og lukkes for gassen.


Når gasbrænderen virker korrekt, skal den gule lampe gerne lyse, hvilket betyder, at vandet varmes. Når vandet er varmt, slukker den gule lampe, men tænder igen, når der igen er behov for at varme vandet.

Når gasbrænderen ikke er i gang med at varme vandet op, blinker lampen ca. hvert sekund.

                          

Hvis den gule lampe ikke lyser eller kun lyser meget kortvarigt, skal gasbrænderen "resettes". 

Drej derfor over på RESET og hold den dér lidt tid indtil den gule lampe lyser konstant.

Hvis vandtrykket - se nederste indikator på billedet ovenfor - er på 0 bar eller nede i det røde felt, kan der fyldes vand på anlægget ved hjælp af den lille sorte drejehane, som sidder skjult lige under boileren. Se billede.

Ballofixen, som sidder inde ved væggen, må ikke lukkes, da man så lukker for det varme vand i hanerne.

            

VIGTIGT: Luk for vandtilførslen når trykket kommer op på 1 bar!


                          

I sommerperioden skal drejeknappen (første fra venstre) stilles på ikonet vandvarme.

I vinterperioden - skal drejeknappen stilles på ikonet vandvarme + centralvarme.

Temperaturen stilles på henholdsvis anden knap fra venstre og tredje knap fra venstre, afhængig af om det er temperaturen på det varme vand. eller om det er temperaturen på centralvarmevandet.

Til toppen