Søgning på internettet

Vi startede i 2004 vores søgning på internettet efter en egnet feriebolig i Italien.

Vi erfarede hurtigt, at de fleste hjemmesider var temmelig dårlige, og husene kunne stå på flere mægleres hjemmesider - med forskellige priser.

Vi fandt dog frem til 3-4 mæglere, hvis hjemmesider - udover at være på engelsk - også var seriøse og informative, og via disse hjemmesider udvalgte vi nogle boliger, som vi godt ville kigge nærmere på.

Vores prisniveau var maksimalt 750.000 kr. – hvilket efter hjemmesiderne at dømme ikke var urealistisk – i hvert fald hvis man kiggede i pæn afstand fra de kendte turistbyer, som Firenze, Lucca m.fl. og Middelhavet.


Besigtigelse af huse

Vi rejste så ned en uge i marts 2005 og kiggede på de 5-6 huse, som vi på forhånd havde udvalgt plus nogle stykker, som ejendomsmæglerne mente kunne være interessante for os.

Det var langt fra alle, som levede op til de krav vi havde stillet. Der var også stor forskel på byerne, som vi kom til. Nogle lå øde og forladt hen og lignede ”skidt”, og husene var i nogle tilfælde ”dødsboer”, hvor ældre italienske ægtepar havde boet i en menneskealder, uden at der var gjort noget ved dem.

Vi var dog så heldige at møde Paola fra mæglerfirmaet Lunigiana2000, som lå i Aulla. Hun havde allerede vurderet, at hus nr. 63 i Villecchia sikkert var lige noget for os – selv om det egentlig var et andet hus i landsbyen, som vi havde udvalgt hjemmefra – et helt nyrestaureret hus i Toscansk stil.

Udsigten fra dette hus kunne dog ikke måles med udsigten fra nr. 63, og en af landsbyens små gader gik lige forbi huset og husets terrasse, hvilket kunne være lidt forstyrrende. Planløsningen var heller ikke optimal - bl.a. havde huset ikke et selvstændigt køkken, men køkkenet skulle indrettes langs den ene væg i stuen.

Vi gik derfor op og kiggede på nr. 63, som havde alt hvad vi ønskede:

Nyistandsat – klar til indflytning – de fleste møbler fulgte med – ingen udendørs havearealer - dejlig  terrasse med fantastiske udsigt - perfekt i størrelsen.

Og så var der nyinstalleret varmeanlæg, så huset også kunne bruges om vinteren.

Huset lå også rigtigt for solen – sol på terrassen lige fra morgenstunden og hele dagen – ingen sol sent på eftermiddagen, hvor man gerne vil kunne sidde og køle lidt af, og senere kunne indtage sin aftensmad.


Beslutningen

Og så faldt vi simpelthen for landsbyen – som er en gammel autentisk middelalderlandsby fra 1700-tallet med sin egen lille kirke – totalt uspoleret – og så ender vejen oppe i landsbyen – ingen andre kommer kørende forbi og forstyrrer freden.

Prismæssigt lå huset over det niveau, som vi havde kalkuleret med, men vi fik dog  forhandlet os til rette med ejeren om en pris.

Som køber skal man i øvrigt lige huske på, at man - udover husets pris - skal betale en afgift til staten på 10 % af husets værdi. Hertil kommer så notarens gebyr og ejendomsmæglerens salær og evt. oversættelsesgebyr, hvis man ønsker at få oversat handelsaftalen til engelsk.

Vi tog så ned igen i maj 2005 og afsluttede handelen.

Det har vi bestemt ikke fortrudt, men det var egentlig først i juli 2005, da vi tog ned for at indrette os og tilbringe vores første sommerferie i vores hus i Toscana, at det gik op for os, hvor heldige vi har været med købet.

Som man kan se i vores gæstebog, er der mange, der - ligesom os - synes, det er et dejligt sted.

Vi har været meget glade og tilfredse med samarbejdet med Lunigiana2000, som også  har en rigtig god hjemmeside  www.lunigiana2000.com.

Et lille ekstra plus: Vores ejendomsmægler Paola bor selv i den nærliggende landsby Villa - hun er en stor hjælp for os, når vi er dernede.

Det var så historien om købet af Casa Bella Vista - Huset med den smukke udsigt - som vi valgte at døbe det.

 

---