|
Der er flere muligheder for badning i området.
Middelhavet
Hvis man foretrækker at bade i Middelhavet, er der store badestrande ved
Fiumaretta di Ameglia og Marina
di Carrara og videre ned langs kysten. Der er ca. 40 km til stranden. I
højsæsonen - især i august - er der mange mennesker ved strandene, og det kan
knibe med at finde parkeringsplads.
Strandene ved Fiumaretta di Ameglia og Marina di Carrara er for det meste optaget af private klubber, hvor
der kun er adgang for medlemmer.
Men der er heldigvis også steder, som er offentlige, hvor man ikke skal betale
for at være. På den offentlige strand kan man godt leje både parasol og
liggestole.
Et af de steder ligger på Via C. Fabbricotti i Marina di Carrara.
Kør fra motorvejen og følg vejen til højre
helt ned til strandvejen. Drej til højre, og der hvor vejen slår et knæk ind
mod land, ligger den offentlige badestrand. Lige ved siden af restaurant Paradise
Beach.
Swimmingpools i områdetIkke langt fra Villecchia - 23 km - ca. ½
times kørsel - ligger campingpladsen Alboino, hvor der er to udendørs
swimmingpools. Se mere
her


Det koster ca. 6-7 € for voksne og 3-4 € for børn at komme ind på området.
Adressen er:
Via SS. Cerreto 63, Cormezzano - Fivizzano (MS)
Kør ned til Aulla og følg vejen mod Fivizzano. Man kan se swimmingpoolen fra
vejen.
 En anden mulighed er at køre til Equi Terme, som naturmæssigt er et kapitel
for sig selv.
Det ligger 34 km - knap 45 minutters kørsel - fra Villecchia.
Udover et stort svømmebassin, som er fyldt med svovlholdigt vand, er der flere
grotter og vandfald, som absolut er et besøg værd. Læs mere om
Equi Terme her


Kør ned til Aulla og følg vejen mod Fivizzano. Vejskilte viser vej til Equi
Terme.

Badning i floder og vandløb
I
Licciana Nardi og Tavernelle - se kortet herunder - ca. ½ times kørsel fra Villecchia -
er
det muligt at bade i en flod. Stedet egner sig ikke til helt små børn.

Når man kører op ad bjerget - gennem Licciana Nardi og kommer op til Tavernelle,
er det første stop lige inde i byen. Her ligger Piazza in Cima alla Riva. Der
ligger en lille café på venstre hånd. Lige bag ved det gule busstoppested - se
billede - er der
en trappe ned, og ved enden af trappen - ved det lille hus - går man ind igennem
en låge, og så er man fremme ved et af badestederne.

Til toppen
Forside
|