Dagsudflugter

Kør til lystbådehavnen i Marina di Carrara - tag båden til Genova. 
Besøg Akvariet som ligger nede ved havnen, hvor båden lægger til. 
Akvariet er bygget ind i dette store skib.



Der kan være en del bølgegang - så turen er kun for de søstærke, hvis det er blæsevejr.

Tjek på opslaget foran lystbådehavnen i Marina di Carrara  på hvilke dage båden sejler og på hvilke tidspunkter. 

Billetter købes, når man går om bord.

Lystbådehavnen ligger lige ved siden af den rigtige havn.

Til toppen


Det er også fra havnen i Marina di Carrara, man kan tage båden ud til Portovenere og Cinque Terre. Der er et ophold på 1 time i Portovenere, hvor man kan gå op i den smukke middelalderby og se borgen, som beskyttede byen i gamle dage. 

     

Efter opholdet i Portovenere skifter man båd og sejler videre til  Cinque Terre. Cinque Terre er de fem små fiskerbyer Manarola, Corniglia, Riomaggiore, Vernazza og Monterosso, som ligger klinet ind i bjergsiden langs kysten. 

Monterosso, som er den nordligste, har den bedste badestrand.

Når båden sejler tilbage, lægger den først til havn i Marina di Massa, men vær ikke nervøs - den sejler tilbage til Marina di Carrara.

Det er en tur, man ikke må gå glip af. Se billeder fra området her

Der er daglig afgang fra Marina di Carrara kl. 10:10 og man er tilbage ca. 17:30. 

Vær opmærksom på, at båden ikke sejler hele året - måske først fra midten af juni. 
Vi vil forsøge at finde ud af i hvilken periode den sejler.

Billetter købes når man går om bord. Prisen er 20 Euro for en voksen.

Til toppen



Et besøg på Ferrarimuseet i Maranello - Galleria Ferrari - se her - i nærheden af Modena, som ligger 158 km fra Villecchia - kun knap 2 timers kørsel væk, er en rigtig "herretur".



Museet har åbent alle dage fra 9:30 - 18:00. 

Pris 12 Euro for voksne og 8 Euro for børn på 6-10 år.


Til toppen

Forside