Lægehjælp og hospital m.m.


Generelt

Når man rejser i Italien, er man dækket af det gule sygesikringskort (tessera del servizio sanitario danese) hvis man rejser mindre end 1 måned.

Den offentlige rejsesygesikring dækker udelukkende under rene ferie og studierejser. Dækningen omfatter bl.a. udgifter til behandling af akut sygdom/tilskadekomst, almindelig lægehjælp (ikke tandlæge), ambulancetransport, lægeordineret hjemtransport.

Man bør aldrig lade sig indlægge (dvs. underskrive indlæggelsespapirer) uden først at have kontaktet Europæiske Rejseforsikrings alarmcentral +45 7010 7510.

Hvis man ønsker dækning ud over den offentlige rejseforsikring, kan man tegne en særlig rejseforsikring i et privat forsikringsselskab. Mange almindelige familieforsikringer indeholder i øvrigt en rejseforsikring.

Italienske læger forlanger betaling efter konsultation. Gem kvitteringen - den skal bruges til at få refunderet udgiften hjemme i Danmark.


Nødkaldsnumre

Ambulance 118
Alarmcentral generelt - Carabinieri (det lokale politi) 112
Politi 113
Brandvæsen 115
 


Nærmeste hospitaler med skadestue

”S. Antonio Abate” Hospital - Pontremoli
tlf. 0187 4621
Via Nazionale
54027 Pontremoli (MS)

Pontremoli ligger ½ times kørsel fra Villecchia - 34 km.
Kør ned til motorvejen i Aulla og kør mod Parma.


Sarzana Hospital
via Cisa - 19038 - Sarzana (Sp)
tel. +39 187.6041

Kør til Aulla og fortsæt ad landevejen til Sarzana. Umiddelbart før Sarzana er der skilte til venstre ind mod hospitalet, som ligger få hundrede meter fra landevejen.
Der er ca. 26 km til hospitalet, og det tager ca. 40 minutter fra Villechia.


Lægevagten (guardia medica) i Aulla

Tlf. 0187 420286

Lægevagten kører ud hvis det er nødvendigt.




Til toppen

Forside