Generelt
Ved indgåelse af en lejeaftale accepterer man samtidig
følgende lejebetingelser.
Lejeperiodens start- og slutdag ligger ikke fast, men
kan aftales ved indgåelse af lejemålet.
Huset lejes ud på ugebasis, men kan også lejes for f.eks. 10 dage, 2 uger
eller mere.
Vi er meget fleksible, hvis det kan passes ind i allerede indgåede
lejeaftaler.
Huset kan også - uden for højsæsonen - lejes pr.
dag, f.eks. i forbindelse med en forlænget weekend.
Vi forventer, at man passer godt på vores hus og indbo, og da vi selv er ikke-rygere, forventer vi også, at der ikke ryges inde i huset.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr.
Sengelinned, håndklæder og viskestykker skal man selv
medbringe.
Se nærmere under menuen <Udstyr> under menuen
<Huset med billeder> hvad der er i huset,
og hvad man selv bør medbringe.
Undgå støj og larm - og tag hensyn til naboerne, hvis husets
stereoanlæg bruges.
Lad venligst være med at give kattene mad, da det vil medføre en større
jammerkoncert for de næste gæster. Kattene skal nok klare sig.
RengøringVi har ikke mulighed for selv at stå for
rengøringen, og for at holde
udlejningsprisen så lav som mulig, er det
en betingelse for at leje huset, at man selv gør grundigt
rent, når man forlader det.
Huset er derfor - som udgangspunkt - rengjort af den forrige lejer ved ankomsten.
Hvis der nu - mod forventning - ikke er gjort ordentligt rent, når man ankommer, så håber vi, at man vil tage det med godt humør.
Vi har jo ikke rigtig mulighed for selv at kontrollere det, men vil gerne
høre om det, så vi kan påtale det.
Ankomst
Hvis vi ikke har aftalt andet, gælder lejeperioden fra 1. dag kl. 14:00 til sidste dag kl.
11:00.
Eventuelt andet ankomsttidspunkt skal aftales, men vi er meget
fleksible.
Mangler, reklamation og afhjælpning
Hvis der går en elektrisk pære, ligger der nogle ekstra i skabet inde
i stuen.
Hvis der ikke ligger sådan en, som der er behov for, forventer
vi, at vores gæster blot køber en ny enten i Conad eller Bricco (forretning
som
Silvan i Danmark). Begge forretninger ligger næsten lige ved siden af hinanden
i Terrarossa. Også den lille købmandsforretning i Villa har el-pærer.
Vi skal nok refundere udgiften.
Vi håber selvfølgelig ikke der sker noget, men skulle der alligevel opstå
et problem med ejendommens installationer eller lignende, så ring eller
send en sms til Flemming på mobil +45 20 21 02 00. Vi vil så
forsøge at løse problemet.
Kendte småproblemerDer kan komme lidt vand ned fra loftet i badeværelset under meget
kraftige regnskyl. Vi har i flere omgange forsøgt at løse problemet, men
vandet finder åbenbart nye veje. Var rar lige at tørre gulvet, hvis det sker.
Huset er bygget af gamle sten, og der kan trænge vand ind gennem
væggene. Dette bevirker, at malingen kan skalle af, og det giver også
lidt misfarvning på væggene. Vi udbedrer løbende skaderne.
Betaling
Ved indgåelse af aftale om leje af vores hus, forudbetales et beløb på
30% af lejen ekskl. betaling for el, gas og vand.
Beløbet skal overføres til vores bankkonto senest 5 dage efter lejemålets
indgåelse.
Forudbetalingen er samtidig en accept af
lejebetingelserne.
Restbeløbet betales senest 6 uger før opholdets start ved
bankoverførsel til vores bankkonto.
Bestilles huset senere end 6 uger før opholdets start, skal hele beløbet
indbetales samlet - senest 5 dage efter lejemålets indgåelse.
Vær opmærksom på, at der udover lejen skal betales for forbrug af el,
vand og gas.
Ud fra en gennemsnitsberegning er disse beløb lagt fast
afhængig af årstiden. Der skal altså ikke aflæses måler ved ankomst
eller afrejse.
Afbestilling
Hvis lejemålet afbestilles, er forudbetalingen normalt tabt.
Forudbetalingen kan dog overgå til et nyt lejemål, hvis dette indgås
senest 1 år efter afbestillingen.
Hvis lejemålet afbestilles senere end 6 uger før opholdets start, hvor
hele lejebeløbet inkl. betaling for el, gas og vand er betalt,
tilbagebetales 50% af lejebeløbet og 100% af betalingen for el, gas og
vand.
Hvis lejemålet afbestilles senere end 2 uger før opholdets start,
tilbagebetales alene det indbetalte beløb for el, gas og vand.
Hvis særlige omstændigheder foreligger, kan hele det indbetalte beløb
tilbagebetales.
Kontakt os straks, hvis I ønsker at afbestille lejemålet - så finder vi
nok ud af en løsning.
Nøgle til huset
Når vi har modtaget den fulde betaling for lejemålet, sender vi
nøglen til huset senest 1 uge før lejemålets begyndelse - medmindre andet aftales.
Umiddelbart efter ferieturen skal nøglen sendes tilbage til os.
Småskader før og under opholdet
Kontakt os straks hvis I konstaterer, at noget er i stykker, når I ankommer - så
kan vi i
fællesskab aftale, hvordan vi får det genanskaffet under opholdet.
Hvis noget går i stykker under opholdet, vil vi sætte meget pris
på, at man sender os en sms eller ringer om det, så vi kan sørge
for genanskaffelse.
Hvis noget går i stykker under normal brug, skal man som lejer
selvfølgelig ikke erstatte det - så betaler vi naturligvis.
Skader på huset eller husets udstyr
Hvis der skulle ske skader på huset eller husets udstyr, bedes dette
meddelt os straks efter hjemkomsten.
Lejers ansvarSom lejer er man ansvarlig for eventuelle tingskader
under lejemålet. De fleste har dog en familieforsikring, som dækker
sådanne skader.
Force majeure
Vi påtager os intet ansvar som følge af almindelige force majeure, strejke, natur og forurenings-katastrofer, byggestøj m. m. eller andre forhold som
vi ikke har indflydelse på.
|